Kapitel 2: Den anden sjæl (Del 1)
Jeg træder ind af døren til matematik timen, det fag jeg faktisk er bedst til. Alle bliver stille og en fornemmelse rammer mig, tror faktisk, at de glor på mig? Jeg sætter mig på en stol og alle begynder, at snakke igen. Jeg hører en lav stemme bag ved mig: “Er du Idabella?” Jeg tænker hvor kender personen mit navn fra og hvorfor snakker personen til mig? “Jov det er mig…?” Personen puster lettet ud: “Jeg hedder Liam, jeg er ham den nye.” “Okay hej Liam, så skal jeg vel vise dig rundt i frikvarteret senere?” svarede jeg ret lavt. “Jov det sagde jeres dansklærer til mig i morges da jeg mødte ind…” Vi snakkede ikke i de 2 timer, først efter kommer han over og kigger på mig og spurgte: “Vil du vise mig rundt?” Jeg ser nok ret opgivende ud, men siger: “Jov da” men i virkeligheden mener jeg jo nej, men vi går lidt rundt og jeg siger hvad alting er. Vi drejer om hjørnet ned mod kontoret, hvor en af 9 klasserne med vilje går ind i mig og jeg siger intet, men jeg hører Liam knurrer lavt hvilket undre mig. Den knurren minder mig om den knurren fra min forældres død…
Liam virker anderledes fra alle andre, han er mere som mig end de andre. Måske ligger der et venskab på lur? Jeg ved bare ikke helt. Jeg er jo ikke den der venne eller veninde tøs, som alle andre. Vi går ned mod madkundskab som er det næste fag, men Liam virker ikke så begejstret som han var i matematik? Er han mon dårlig til det med mad? Timen ringer ind, vi bevæger os ned til de sidste borde som aldrig bliver taget. Jeg plejer, at arbejde alene i alle fag og jeg mener i ALLE fag. Men i dag bliver det med Liam. Ved ikke hvorfor, men kan godt lide hans navn, det er enkelt, nemt og hurtigt at sige. Liam, Liam, Liam, Liam…
Vi skal lave noget jeg elsker, “rap and” – som jeg plejer, at kalde det. Jeg elsker virkelig and, det tager sin tid, at lave men kæft det smager godt. Jeg spørger forsigtigt Liam om han vil hente tingene og han siger: “ja”, men da jeg åbner anden hører jeg en lav knurren ved mit ører igen… Jeg drejer hovedet hen mod Liam, som tydeligt er sulten, vi laver anden og tilbehøret, men rap anden er vigtigst i følge mig. Da vi spiser lægger jeg mærke til, at Liam virker meget koncentreret: “Den er ikke så svær, at spise.” Fniser jeg med en godt stykke and i munden, sikke en opdragelse jeg har… Liam får spist anden, og vi har fri efter 4 timers madkunstskab.
Liam siger ikke så meget da vi går ud af skolen, men pludselig spørger han: “Ehm… hvad skal du nu?” mumler han stille: “Ikke andet end hjem, hvorfor da?” svarer jeg roligt: “okay så ses vi vel i morgen?” jeg mærker han kigger på mig mens han siger det: “Ja da – vi ses.” og i det jeg vil “se” ham er han væk… Ja okay, I tænker hvordan ved du det, du er jo blind, men jeg kan mærke folks tilstedeværelse. Han var pist væk over alle bjerge.. Er jeg så forfærdelig, at være sammen med? Jeg går stille hjem, låser op, går ind, smækker døren og går op for at sove som i går. Som i går, vækker min bedstefar mig kl. 18, vi spiser lidt aftensmad og jeg forsvinder ud på badeværelset, hvor jeg børster tænder. Herefter går jeg ind på mit eget værelse og falder i søvn på min fantastiske seng.
Del 2 – kommer snart.
Læs om første sjæl her: 5 sjæle, hver deres historie – Den første sjæl.
Historien fortsætter om de 3 andre sjæle.
